At lære at folde sin Hakama ordentligt er vigtigt for at den skal blive ved med at se præsentabel ud, den bør så vidt muligt ikke vaskes, men kun børstes af. Er pressefoldern eller stoffet generelt blevet helt håbløst krøllet, kan man presse sin Hakama op med et strygejern, ved at lægge et rent fnugfrit viskestykke som er  hård vredet op i vand hen over hakamaen. Strygejernet må aldrig få direkte kontakt med din Hakama.

Følgende måde at folde hakama på er den mest simple og praktiske som de fleste japanere og kyudo udøvere bruger.  Det giver en lille let transporterbar pakke, som næsten kan smides hvor som helst i en kuffert.

 

Start med at lægge den store midterfold bagpå ordentligt, med den ene side svagt overlagt den anden. Hold på bunden af din Hakama, og vend den om, du kan evt. også bruge en klemme til at holde midten samlet, medens du folder.

Læg folderne ordentligt ud, og glat din hakama ud, tag dine Himo (bånd) og læg dem foldet ca 1/3 fra bunden af din Hakama, læg koshita (bagpladen) ind under forsiden, (Nb. gælder kun hvis det er en hakama til mænd, en kvindes hakama har ingen Koshita)

 

 

Fold bunden af din Hakama op, så den dækker himo, og vær omhyggelig med at glatte pressefolderne ud.
Læg den øverste 1/3 af din hakama over så den flugter med bunden.
Fold nu siderne ind mod midten, brug evt. et knæ til at holde den ene side medens du folder den anden op.
Begge sider foldet op mod midten.
Fold nu din hakama igen på den modsatte diagonal, sørg for at rette folderne godt ud, så de ikke krøller, både medens og efter du har foldet.
Tag de korte himo som er til overes, og bind dem rundt om din hakama som vist. Du har nu en let transportable lille pakke, som ikke bliver krøllet selvom din kuffert eller taske vælter godt rundt.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *