Kyudo er unik derved at alle de håndværk som er tilknyttet bueskydning har overlevet til vore dage. Det meste udstyr fås dog heldigvis også i moderne masseproducerede og derfor langt billigere modeller, som gør at alle kan være med prismæssigt.

De fire håndværk er:

  • Yumishi  (buemager)
  • Kakeshi (handskemager)
  • Yashi (pilemager)
  • Tsurushi (strengemager).

Yumi 弓 – den japanske bue

 

Den japanske bue Yumi´en, er mellem 212 & 245 cm høj, alt efter udøverens egen højde. Det er en recurve bue, som traditionelt laves af  lamineringer af bambus og træ, med de samme teknikker, og materialer som for 400 år siden. Teknikkerne er overleveret af buemagere kaldet yumishi, hvor teknikken ofte går i arv.- Det tager 8 år at blive udlært som yumishi.

Buen er også unik derved at den er asymmetrisk, grebet på buen sidder under midten. Yumi’en  spiller en stor rolle i japansk kultur, både religiøst (i Shinto ritualer) og historisk. Faktisk var buen sammen med hesten, samuraiens primære våben indtil krudtet kom til, og sværdet overtog rollen som samuraiens våben par excellence.

 

Yumi'ens terminologi
Yumi’ens terminologi

Nybegyndere vil oftest starte på en yumi i glasfiber eller karbon, da en take-yumi (bambus bue) godt kan blive ødelagt i uerfarne hænder, og derudover kræver lidt pleje for at forblive i topform. Nedenstående film er på engelsk.

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=B-4yUhW73vU&feature=related]

Gomuyumi – Gummi trænings bue

Når man starter til kyudo vil man det første stykke tid træne med en Gomuyumi for at lære hassetsu  (de otte grundtrin) .  Dette er for at sikre sig at teknikken går rent ind til at starte med, og at udøveren ikke komme til skade når denne får en rigtig bue udleveret.  Da man i kyudo spænder buestrengen om bag øret, skal der ikke meget fantasi til at forestille sig hvad der kan gå galt.

Ya  矢,  – pil

Bambuspile
Bambuspile


Pile til kyudo laves traditionelt af bambus (yadake –pilebambus) og måler omkring en meter, fjerne måler omkring 15 centimeter. Nocken laves traditionelt af horn eller bambus, og spidsen er konisk.. Men ligesom med yumi’en, er bambus pile mere skrøbelige, og en del dyrere end de moderne karbon eller aluminiums pile, hvorfor mange bruger pile i kunststof.

Der bruges hovedsageligt fire hovedtyper af pile i Kyudo

  • Makiwara-ya – Tunge pile som bruges til træning på en makiwara, som er en stor cylindre formet balle af ristrå, som man skyder på på ca. 2 meters afstand, for at træne teknik, uden at skulle bekymre sig om at ramme.
  • Kazu-ya – er billige enkelte pile som ikke er matchet, disse bruges til grundlæggende træning i skydning på mål.
  • Mato –ya – matchede sæt af pile i sæt af fire yutso-ya eller seks ropponzoro
  • Enteki-ya – pile som bruges til langdistance skydning typisk  50, 60 eller 90 meter.

I Kyudo skyder man altid pile i par, hvor hver pil har et køn, den mandlige pil hedder haya, og afskydes først, den efterfølgende kvindelige pil hedder otoya. Et par pile er lavet af fjer fra hver sin side af en vinge, således at haya drejer med uret, og otoya drejer mod uret under flugten. Det siges at dette gøres for at undgå to identiske skud.

Man ville aldrig være stol over at lave en ”Robin Hood” og flække pilen i kyudo, da et sæt bambus pile nemt kan løbe op i flere tusinde kroner.Et sæt bambus pile er relativt dyre, fordi pilemageren skal finde 4 eller 6 ens bambusskafter hvor vækstringene sidder det samme sted på alle pilene. Bambussen lagres i to år, hvoraf den tilbringer 3 til 6 måneder i vand, for at rådne kernen ud, hvorved man får et let pileskaft. Typisk 25 til 35 gram alt efter buestyrke.

pil_rockStriker
Hvis vækst ringene ikke er matchede er pilens svingninger i flugten ikke ens, og man kan derfor ikke opnå ensartet resultater. Man kan derfor heller ikke blot afkorte et skaft, men skal finde skafter som har vokset således at de passer til den individuelle skyttes pilelængde, og altid med den samme afstand mellem vækstringene. Nedenstående film i 3 dele viser alle processerne i tilvirkningen af en Japansk pil.

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=vyejbipavWw&feature=related]

Yugake  弓懸 – buehandske

 

Kyudoka bærer en skydehandske på sin højre hånd (man kan ikke skyde venstrehåndet i kyudo) Handsken laves typisk af hjorte skind, (de meget billige laves af kunstskind)og er stiv omkring håndleddet, og på tommelfingeren. Der er forskellige varianter  men de mest alment benyttede er enten tre fingret mitsugake eller fire fingret yotsugake. Handsken har en rille i tommelfingeren, hvor buestrengen sætter sig og trækkes. Til handsken bruges også giriko som er et harpiks lignende pulver, man drysser ud på tommelfingeren for at fingrene ikke skal glide for nemt af handsken, når man spænder buen.

En Yugake kan være et stykke personligt skræddersyet kunsthåndværk i 15.000krs klassen, lavet af en kakeshi (hanskemager), lavet af meget tykt og røget Hjorteskind

 

IMG_1088 IMG_1092 (1) IMG_1091 (1) IMG_1090

 

Men som oftest er det en mere simpel tilpasset model i 1-2000kr´s klassen de fleste benytter..

Som nybegynder vil man ofte starte med en ippongake, som er en øvelseshandske der kun dækker tommelfingeren. Dette er først og fremmest fordi en ordentlig yugake, laves efter personlige mål, når udøveren har besluttet sig for at vedblive at træne kyudo.

Under yugake bruges en “shitagake” som ret beset er en underhandske i tyndt bomuld, som kan absorbere sved, og kan vaskes.

Kvindelige skytter bærer også en ”muneate” et stykke plastik eller læder, som er beregnet til at beskytte brysterne fra buestrengen (tsuru) under træningen. I kyudo trækker man som før nævnt buestrengen bag om øret, og helt ind til brystet.

Tsuru 弦 -Buestreng

tsuru

Traditionelle Buestrenge Asa-tsuru laves af en hamp lignende fiber udvundet af bark, og bruges især på bambus buer limet med dyrelim, da de ikke kan holde til stivheden i de nye kunstmaterialer . Buestrenge i moderne kunst materialer  som decron og kevlarer dog det mest almindlige efterhånden, da de koster det halve af hampstrengene, og holder meget længere.  Buestrengen har altid kun en fast bundet løkke  i den ene ende, da man selv skal justere længden.

Indkøb af udstyr

Når du har besluttet dig for om kyudo er noget for dig, er det første vi beder dig om at indkøbe reglementeret påklædning, og derefter et sæt pile og en yugake, hvilket vil koste fra 2000 kr. og opefter alt efter hvilke kvaliteter du vælger.

Men køb aldrig noget før du har rådført dig med nogen som har forstand på kyudo udstyr, der er mange dyre fejl at begå. Vi har også vores egen forhandler i Osaka som er langt billigere, (på nogle ting op til 30%) end de store kyudo forretninger på nettet.

Din egen bue anbefales du at vente med at købe, da du vil starte på en meget svag bue, for at kunne koncentrere dig om teknikken, og din trækstyrke hurtigt vil ændre sig.

NB: Husk at bede træneren om at hjælpe dig med at præparere din handske, når du har har bestilt din egen hjem. En nye handske skal helst ikke tages i brug før den er præpareret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *