Dansk Kyudo forbund stiftet

Dansk kyudo forbund er i dag en realitet, efter at Danmark officielt er blevet stiftet og associeret med i European Kyudo Federation (EKF), og som sådan IKYF (international kyudo federation) gennem vores medlemskab i det norske kyudo forbund.

Det vil således for fremtiden kun være klubber i Dansk kyudo forbund som kan tilbyde sine medlemmer seminarer og gradueringer som er anerkendt af EKF og IKYF. Gradueringer vil sædvanligvis forgå ved de årlige EKF seminarer, eller tilsvarende i Japan.

Det nordiske samarbejde bliver således endnu tættere, da vi nu i lighed med vores søsterklubber i Norge og Sverige , vil holde et årligt seminar, med højt graduerede undervisere.

Vi takker Dagfinn Skre  – 4. dan. og Tom Thomassen – 5. dan fra Norges Kyudoforbund, og Liam O’Brien Kyoshi 7. dan fra  United Kingdom Kyudo Association for uvurderlig støtte og rådgivning, og ser frem til vores fremtidige samarbejde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.