Intet er mere smagløst i Kyudo end skydning baseret på lysten til at ramme målet.

(Kyudo Kyohon s. 21)

Men alligevel er det vigtigt at ramme målet i Kyudo.-

Japansk bueskydning er fuld af den slags paradokser. – Kyudo betyder “Buens vej” hvilket indikerer at der er mere til det end blot at ramme et mål med bue og pil-

Kyudo er en disciplin hvor man konstant stræber efter det sublime (vejen) ved at perfektionere og optimere enhver bevægelse, et hvert åndedræt, og et hvert blik, med den erkendelse – at man aldrig vil nå det.

Kyudo adskiller sig derudover fra de fleste andre almene kamp discipliner, ved også at have et meget stor antal seniorer og næsten 50% kvindelige udøvere.

 

København kyudojo Seishinkan er en ikke-kommerciel klub, hvis mål det er at videreføre Kyudo som den trænes i Japan, og som den er blevet overgivet gennem århundreder gennem den vej (do) som fortidens mestre har anvist.

Dojoens navn Seishinkan betyder stedet for det rene hjerte, og er givet til os af vores Shidosha (vejleder)  Liam O’Brien Kyoshi 7. dan. Vi er en lille dedikeret gruppe som velkommer alle som er interesseret i at indgå i et seriøst og forpligtende fællesskab.

Essensen af kyudo træningen er ifølge den sene Uno Yozaburo – Hanshi


At studere skydningens principper – (Shaho) og skydningens kunst  (shagijutsu)

At komme i kontakt med de  formaliserede bevægelser (Taihai) baseret på etikette (Rei)

At forbedre skydningens niveau (Shakaku) og skydningens værdighed (Shahin)

At erkende nødvendigheden af at stræbe efter det perfekte som menneske

Udvikle disciplin, ydmyghed, ro, respekt, selvkontrol og at forstå introspektion som en dyd.

 

 

Kyudo er en ganske internaliseret trænings form. Den dybe koncentration og konstante arbejde med kropsholdning og åndedræt skærper opmærksomheden på ens fysiske fremtoning, og har derfor en meget positiv indflydelse på krops positur, balance og bevægelse.

Derudover er kyudo stærk mental træning som fokuserer på at være 100% tilstede i øjeblikket, den åndelige udvikling af et roligt sind er  en nødvendig for,at man som kyudo udøver (kyudoka) oplever en progressiv udvikling.

Samtidigt med det interne arbejde er man dog også forpligtet over for sin gruppe (man skyder ofte i 3 eller 5 mands grupper) og må lære at koordinere i harmoni med gruppen som helhed under udøvelsen.

Hvis du vil læse mere udførligt om  Kyudo udøvelse og filosofi – Klik her

Vil du se dokumentar og andre film klip om kyudo – Klik her

Møde os på Facebook, hvis du f.eks. har noget at spørge om – Klik her

Eller du kan gå direkte til vores kontakt afsnit og tilmelde dig begynderhold – Klik her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *